Aktuelt    |    Om Ans    |    Erhverv    |    Foreninger    |    Institutioner    |    Boliger til salg i Ans    |    Kontakt






Byvandring

Grønbæk er en lille by med masser af historie inden for få hundrede meters gåafstand. Navnet stammer sikkert fra dens beliggenhed ved den „grønne bæk“, som løber midt gennem byen.
Den ældste bygning er naturligvis kirken, opført omkr. år 1200. Den er kendt for sine smukke kalkmalerier og døbefonten, der altid er fyldt med vand, som holdes frisk p.g.a. fontens naturlige kalkindhold.
På kirkegården ses bl.a. Provst Niels Hurtigkarls grav. Han var „arkitekt“ og ophavsmand for byggeriet af præstegården, opført i 1757.

På P-pladsen vest for kirken ses et lille stråtækt hus, byens næstældste, opført i 1745 eller 46. Huset er en lærerbolig fra en for længst nedlagt skole.
Chr. Fischer og hustru Charlotte, Allinggård, bestemte i deres testamente, at der skulle oprettes et pleje/alderdomshjem i Grønbæk, et såkaldt hospital. Grønbæk Hospital blev så opført i 1778 som landets ældste plejehjem og fungerede som sådan til 1965. Nu anvendes det af Dialyseforeningen som feriehjem.
Et par hundrede meter op af Erik Glippings Vej finder man resterne af af Erik Glippings jagthus. Her menes det, at han overnattede natten før, han blev myrdet i Finderup Lade i 1286.
I højre vejside ved byskiltet, hvor vejen fører mod Silkeborg, ses en lille mindelund for besættelsesårene. Den store mindesten blev fundet og hentet i Allingkloster skov.
Ved frivillig hjælp blev den 15 tons tunge sten transporteret de 3½ km på træruller., trukket af heste. Efter mange timers slid og slæb blev mindestenen afsløret den 5. maj 1946, etårsdagen for befrielsen.
Inden for et par kilometers afstand, ved Alling sø, finder man også omridset af et Benediktinerkloster fra omkring 1250. Inden for samme afstand ligger „Allinggård“ nær Alling å. Allinggård optræder i St. St. Blichers novelle „Fruentimmerhaderen“ som
„Mørkedal“ . Blicher kom som barn og ung meget i Grønbæk præstegård, da hans farmor
„sad i aftægt“ hos sin svigersøn, provst Andreas Levring. På kirkegården er der en mindesten for „Fruentimmerhaderen“, Jean Arnold Fischer.
Endelig kan der på kirkegårdsdiget og i klosterruinen findes sjældne planter, som kun forekommer sådanne steder.

Erik Moeslund